| Text | |||||||||||||||||||
TransfusionskomplikationerIndledning
Komplikationer forårsaget af erytrocytter Akut hæmolytisk transfusionskomplikation Akut hæmolytisk transfusionskomplikation Akut hæmolytisk transfusionskomplikation er sjælden og skyldes erytrocytuforligelighed mellem donor og recipient. De svære akutte tilfælde ses hyppigst ved AB0-major uforligelighed, som ved fx transfusion af donorblod af blodtype A til recipient af blodtype 0 (ofte stærkt komplement-bindende anti-A i plasma). Symptomerne ved intravaskulær hæmolyse kan optræde efter infusion af få ml uforligeligt blod og består i oppressionsfornemmelse, kulderystelser, feber, kvalme, hovedpine, lokal eller generel hedefornemmelse med rødme af huden, dyspnoe, lændesmerter samt smerter svarende til infusionsvenen, blodtryksfald evt. med indtrædelse af kredsløbsshock, som ubehandlet kan være letalt. Herudover kan ses hæmoglobinuri, nedsat eller ophævet diurese, blødning fra operationssår og stikkanaler (dissemineret intravaskulær koagulation). Hos bedøvede eller af anden årsag bevidstløse patienter er de vigtigste symptomer blodtryksfald og sivblødning fra sårflader. Behandling. Behandling af shock (vasopressorer og i.v. væske) og for at undgå nyreskade fremkaldelse af forceret diurese (i.v. væske, furosemid og mannitol). Ved indtrådt nyreskade hæmodialyse. Ved svære symptomer kan øjeblikkelig plasmaudskiftning forsøges. Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikationForsinket hæmolytisk transfusionskomplikation Komplikationen er sjældent letal og optræder ca. 1 uge efter transfusion hos patienter, der tidligere er immuniserede mod det pågældende erytrocytantigen (tidligere transfusion og/eller graviditet). På tidspunktet for transfusionen er antistoffet ikke påviseligt. Ved transfusion med antigenpositive erytrocytter udløses et sekundært immunrespons, hvorefter koncentrationen af antistoffet stiger med deraf følgende destruktion af donorerytrocytter. Komplikationen viser sig ved manglende hæmoglobinstigning eller hæmoglobinfald, ikterus og mørkfarvning af urinen. Sjældent hæmoglobinuri. De ansvarlige antistoffer er hyppigst Kidd- og Rh-antistoffer. Komplikationer forårsaget af leukocytter Non-hæmolytisk febrile transfusionskomplikation (NHFTK) Non-hæmolytisk febrile transfusionskomplikation NHFTKKomplikationen er hyppig og optræder inden for to timer. Reaktionen skyldes tilstedeværelse af leukocytantistoffer hos recipienten, der reagerer med antigener på donor leukocytter. Antigen-antistof reaktionen medfører aktivering af komplement med frigørelse af vasoaktive stoffer og endogene pyrogener (IL-1, IL-6 og TNF ). Symptomerne er temperaturstigning (>1 ºC) evt. i forbindelse med kulderystelser, hovedpine, varmefornemmelse (flushing), kvalme og opkastning. Profylakse. Om muligt nedsættelse af infusionshastigheden. Behandling. Acetylsalicylater (cave nedsættelse af trombocytfunktion) eller paracetamol samt i svære tilfælde kortikosteroid. Transfusionsrelateret akut lunge skade (TRALS)Transfusionsrelateret akut lunge skade TRALS Optræder hurtig efter transfusionens påbegyndelse og er undertiden letalt forløbende. Symptomerne er kulderystelser, feber, dyspnø, tør hoste samt hypotension. Komplikationen optræder efter transfusion af plasmaholdige produkter og skyldes oftest leukocytantistoffer (HLA/granulocytspecifikke antistoffer) hos donor, der reagerer med patientens leukocytter. Årsagen er formentlig komplement-aktivering med frigivelse af komplementfaktor C5a med deraf følgende ophobning af aggregerede neutrofile granulocytter i lungerne (leukostase). Røntgen af thorax viser talrige noduli perihilært samt infiltrater i nederste lungefelter med normal hjerte-kar skygge. Profylakse. Tilbageholdenhed med anvendelse af plasmatransfusion Behandling. Adrenalin, kortikosteroid samt overtryksventilation. Transfusionsassocieret graft-versus-host sygdom (TA GVH)Transfusionsassocieret graft-versus-host sygdomTA-GVH Optræder inden for en måned efter blodtransfusion og er en sjælden komplikation med et ofte letalt forløb. Komplikationen skyldes at donors immunkompetente T-lymfocytter prolifererer i recipienten og herefter reagerer mod recipientens uforligelige HLA-antigener. Symptomerne er høj feber, erytematøse hudforandringer, diaré, lymfadenopati, splenomegali, pancytopeni. Høj risiko for udvikling af TA-GVH sygdom ses ved medfødte immundefekter, erhvervede immundefekter (fx knoglemarvstransplantation og massiv immunsuppressiv behandling), intrauterin transfusion, udskiftningstransfusion/transfusion til børn < 3 måneder, og transfusion med blodkomponenter fra 1. grads slægtninge eller HLA-udvalgte blodkomponenter. Profylakse. Anvendelse af gamma-bestrålede blodkomponenter (25 Gy) forebygger effektivt TA-GVH. Behandling. Immunsuppression, anti-tymocytglobulin og anti- T-lymfocytantistoffer. Komplikationer forårsaget af trombocytter Non-hæmolytisk febril transfusionskomplikation (NHFTK)Non-hæmolytisk febril transfusionskomplikationNHFTK I forbindelse med trombocytransfusion kan ligeledes optræde øjeblikkelig febril komplikation. Det er usikkert om komplikationen skyldes trombocytspecifikke antistoffer, leukocytantistoffer hos recipienten rettet mod kontaminerende leukocytter i trombocytproduktet eller cytokiner akkumuleret i trombocytproduktet. Nedsat overlevelse og manglende hæmostatisk effekt af transfunderede trombocytterTrombocytternedsat overlevelseTrombocyttermanglende hæmostatisk effekt Hos multitransfunderede patienter med trombocytopeni kan ses manglende hæmostatisk effekt af transfunderede donortrombocytter. Årsagen til den manglende effekt skyldes i de fleste tilfælde alloimmunisering mod HLA klasse I antigener. Behandling. Trombocytprodukter fra donorer, som er HLA klasse I-matchede med recipienten. Post transfusions purpura (PTP)Post transfusions purpuraPTP PTP er en sjælden, men alvorlig komplikation, der optræder ca. en uge efter blodtransfusion. Patienten udvikler svær trombocytopeni, fordi såvel donor- som patient-trombocytter destrueres p.g.a. trombocytspecifikt antistof i patientens plasma. Hovedparten af tilfældene optræder hos postmenopausale kvinder, der tidligere er immuniseret. Varigheden af trombocytopenien er i ubehandlede tilfælde fra få dage til flere måneder. I ca. 85% af tilfældene påvises i patientens serum anti-HPA- (Human Platelet Antigen)-1a. Åsagen til destruktionen af patientens egne trombocytter er formentlig tilstedeværelse af autologe trombocytantistoffer i den akutte fase. Der er påvist en stærk association med alloimmunisering overfor HPA-1a og vævstypen HLA-DRw52a (DRB3*0101). Behandling. i.v. IgG, kortikosteroid og evt. plasmaferese. Transfusion af HPA forligelige trombocytter har ingen eller kun ringe effekt i den akutte fase. Komplikationer forårsaget af plasma Allergisk komplikationAllergisk komplikation Den hyppigste øjeblikkelige komplikation er urtikaria. Der kan være lokaliseret eller universel. Årsagen antages at være en reaktion mellem tilført protein i donorplasma og IgE-antistoffer hos recipienten. Profylakse og behandling. Antihistamin. Anafylaktisk shockAnafylaktisk shock Komplikationen er sjælden og optræder efter transfusion af få ml. Symptomerne er hypotension, substernale smerter, dyspnø og evt. gastrointestinale symptomer. Komplikationen skyldes ofte reaktion mellem IgA i donorplasma og anti-IgA i recipientens plasma. Anti-IgA antistoffer forekommer hos personer, som selektivt mangler IgA (i populationen 1:500 - 1:1000). Diagnose. Påvisning af anti-IgA i patientens serum. Behandling. Adrenalin og kortikosteroid. Profylakse. Autotransfusion, blodprodukter fra donorer, der mangler IgA eller omhyggeligt vasket erytrocytsuspension. Non-immunologisk betingede transfusionskomplikationerTransfusionskomplikationernon-immunologiske Hvor årsagen til komplikationen kan være fysisk, termisk, biokemisk eller mikrobiologisk. En anden inddeling af komplikationerne kan foretages efter deres tidsmæssige relation til transfusionen. Den øjeblikkelige komplikation, der forekommer under eller i døgnet efter transfusionen og den forsinkede eller tardive komplikation, der optræder dage eller måneder efter transfusionen. En oversigt over non-immunologisk betingede transfusionskomplikationer findes i tabellen nedenfor
HæmolyseHæmolysenon-immunologisk Ved transfusion af hæmolyseret blod kan ses samme symptomer som ved akut hæmolytisk transfusionskomplikation. Hæmolyse af erytrocytproduktet kan ske på grund af overskridelse af opbevaringstid, ukorrekt opbevaring (frysning eller opvarmning), bakteriel kontaminering eller ved tilsætning af hyper- eller hypotone medikamenter til transfusionsslange eller blodportion. Mikrobielt kontamineret blodproduktMikrobielt kontamineret blodprodukt Transfusionskomplikationer forårsaget af mikrobiel kontamination optræder ofte akut og ses hyppigst i forbindelse med trombocyttransfusioner. De er ofte alvorlige. Bakterievækst i erytrocytprodukter kan medføre hæmolyse samt forekomst af endotoksiner. Hos recipienten kan ses symptomer på hæmolyse Behandling. Svarende til immunologisk betinget hæmolyse samt behandling af septisk shock (bredspektret antibiotika og kortikosteroid). BlødningBlødningtransfusionskomplikation Da buffycoatdepleteret erytrocytsuspension er depleteret for koagulationsfaktorer (10-20 ml plasma pr. portion) og trombocytter er det ved massiv transfusionsbehandling med disse erytrocytprodukter nødvendigt at supplere med infusion af frisk frossen plasma (FFP) samt evt. trombocytter. Behandling og profylakse. Efter 4 erytrocyttransfsuioner gives plasma og erytrocytter i forholdet 1:1. Efter 10 erytrocyttransfusioner gives erytrocytter, plasma og trombocytter i forholdet 4:4:1. Ved livstruende blødning gives erytrocytter, plasma og trombocytter i forholdet 4:4:1 allerede fra den tidligste fase. Overfyldning af recipientens karsystemOverfyldning af recipientens karsystem (TACO) Hos recipienter med dårlig hjertefunktion kan for hurtig tilførsel af store volumina blodprodukter medføre cirkulatorisk overfyldning. Symptomer og behandling svarer til akut lungeødem resp. hjerteinsufficiens. Profylakse. Nedsættelse af transfusionshastighed. KaliumintoksikationKaliumintoksikation Under opbevaring nedsættes funktionen af kalium/natrium pumpen hvorfor kalium lækker fra erytrocytterne til opbevaringsvæsken. Processen er reversibel, idet kalium igen optages i erytrocytterne efter transfusion. Ved udskiftningstransfusion, ved ekstrakorporal cirkulation og ved transfusion til patienter med forhøjede plasmakaliumværdier anvendes derfor erytrocytprodukter opbevaret mindre end 10 døgn. CitratintoksikationCitratintoksikation Buffycoatdepleterede erytrocytsuspensioner giver p.g.a. lavt citratindhold normalt ikke anledning til hypokalcæmi. Ved massive transfusioner med SAG-M erytrocytprodukter, hvor det er nødvendigt at indgive FFP, kan ses symptomer på hypokalcæmi. Profylakse. Calcium i.v. (opløsningen må aldrig infunderes i transfusionsslangen eller tilsættes blodposen). Kuldepåvirkning af hjertetKuldepåvirkning af hjertet Normalt behøver bankblod ingen opvarmning forud for transfusion, men ved hurtig infusion af store volumina gennem centralt venekateter kan ses fald i legemstemperaturen med deraf følgende hjerte-rytmeforstyrrelse og evt. hjertestop. Profylakse. Opvarmning af bankblodet ved passage gennem speciel blodvarmer. Jernintoksikation (transfusionshæmosiderose)JernintoksikationTransfusionshæmosiderose Et erytrocytprodukt indeholder ca. 250 mg jern. Hos patienter med livslangt transfusionsbehov ses en ophobning af jern i lever, milt, binyre, hjerte, pankreas og hud med deraf følgende organskade. Profylakse. Deferoxamin, der medfører dannelse af opløseligt jernchelat, som udskilles gennem nyrerne. Overførsel af infektionssygdomme ved blodtransfusionInfektionssygdomtranfusionskomplikationTransfusioninfektionssygdomme For at hindre CMV-infektion anvendes leukocytdepleterede erytrocyt-og trombocytkomponenter. Minimering af smitteoverførsel ved blodtransfusion beror i øvrigt på anvendelse af blod fra frivillige ubetalte omhyggeligt udvalgte bloddonorer samt udførelse af smittemarkørundersøgelse (HBsAg, anti-HCV, anti-HIV-1/2) på alle blodportioner. Ved mistanke om overførsel af infektionssygdomme ved blodtransfusion informeres blodbanken skriftligt. Blodbanken vil herefter sørge for, at de implicerede donorer bliver undersøgt mhp. opsporing og udelukkelse af eventuel smittekilde. Dansk Registrering af Transfusionsrisici (DART)Dansk Registrering af TransfusionsrisiciDART DART, som udgør en del af DSKIs hæmovigilance system, har siden 1999 indsamlet rapporter vedrørende fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med transfusion. Indrapporteringen, der er frivillig og konfidentiel, foregår via transfusionscentrene i Danmark. Resultaterne for de 2014-2018 har vist, at fejltransfusioner forekommer i 7 per 100.000 transfunderede komponenter. DART-rapporterne kan findes via: DART-rapport |
| BackwardRelations | |
Transfusionskomplikation (TK) |
| HistoryOfChanges | |
New revision created; Søren Thue Lillevang; 2019 09 26 08.57 |
| AlternateID Brugerhåndbog-000.1 |
| GovernanceState Udvikling |
| RevideretAf Søren Thue Lillevang |
| ApprovalState Finished |